Home
  • Forsiden
  • Min baggrund
  • Jeg tilbyder
  • Kurser
  • Konsulent
  • Referencer
  • Priser
  • Links
  • Kontakt

Kurser for fagfolk

Kommuner, private aktører og andre interesserede fagfolk kan henvende sig og få et specialsyet tilbud, der passer til det behov, man har. Nedenstående er eksempler på de kurser, jeg afholder, men det er muligt at redigere, ligesom også andre temaer kan tilbydes. 

Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, servicelovens §§ 41-42
Kurset giver et overblik over servicelovens handicapkompenserende ydelser og samspillet mellem disse og andre tilgrænsende bestemmelser i såvel serviceloven som anden lovgivning. Kurset udbydes både på grundniveau, for erfarne medarbejdere eller som generelt kursus for alle 

Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, servicelovens §§ 41-42 hos børn og unge med udviklingsforstyrrelser og lign.
Som ovenstående men med fokus på de særlige forhold, der er for børn og unge med autisme, adhd, Tourette m.v. Kurset udbydes både på grundniveau, for erfarne medarbejdere eller som generelt kursus for alle 

Afklaring af funktionsevnen hos børn og unge med handicap
På kurset vil vi arbejde med metodeudvikling, der ud fra et helhedsorienteret syn kan medvirke til afklaring af barnets funktionsevne og familiens behov for handicapkompenserende ydelser. 

Afklaring af funktionsevnen hos børn og unge med autisme, ADHD, Tourette
Kurset fokuserer på de særlige forhold, når barnet eller den unge med en forstyrrelse indenfor autisme, ADHD eller Tourette skal afklares og udredes i forhold til handicapkompenserende eller særlig støtte. I kurset indgår faktuelle oplysninger om lidelserne, redskaber til brug i børnesamtalen med disse børn og unge samt opkvalificering af de faglige vurderinger af funktionsevnen og støttebehovet. 

Særlig støtte børn og unge med handicap
Kurset giver et overblik over særlig støtte efter servicelovens §§ 32 og 52, når barnet eller den unge er handicappet, sagsbehandlingskravene hertil, og sammenholder disse bestemmelser med støttemuligheder efter anden lovgivning. 

Overgangen fra ung til voksen - når den unge er handicappet
Kurset fokuserer på mulighederne for støtte til den unge og familien, så det sikres at den unge får en helhedsorienteret behandling, at overgangen bliver så forudsigelig som muligt, at den unge og familien inddrages i processen. 

Overgangen fra ung til voksen - når den unge har en udviklingsforstyrrelse eller lignende
Samme som ovenstående suppleret med de særlige forhold, der gør sig gældende for unge med autisme, ADHD, Tourette m.v. og de særlige støttemuligheder, der er for disse unge. 

Ud af skolen og hvad så…, når den unge har ADHD
Kurset henvender sig til kommunale medarbejdere, UU vejledere, studievejledere og andre, der ønsker et overblik over støttemuligheder for unge med ADHD primært under uddannelse men også hvilken støtte, der kan tildeles efter andre bestemmelser i dagligdagen og på arbejdspladsen. Vi tager også et kig på, hvem der har ansvar for hvad, og hvordan vi kan koordinere, så vi kommer hele vejen rundt om den unge med ADHD 

Ud af skolen og hvad så …, når den unge har autisme
Kurset henvender sig til kommunale medarbejdere, UU vejledere, studievejledere og andre, der ønsker et overblik over støttemuligheder for unge med autisme primært under uddannelse men hvilken støtte, der kan tildeles efter andre bestemmelser i dagligdagen og på arbejdspladsen. Vi tager også et kig på, hvem der har ansvar for hvad, og hvordan vi kan koordinere, så vi kommer hele vejen rundt om den unge med autisme 

Merudgifter til voksne, servicelovens § 100
Vi ser de store udfordringer, der fortsat er omkring afklaring af personkredsen og behovet for dækning af merudgifter samt, hvad er en nødvendig merudgift, hvordan spiller § 100 sammen med anden lovgivning m.v. Kurset udbydes både på grundniveau og som et kursus for erfarne medarbejdere 

Handleplaner § 141
Kurset henvender sig til myndighedssagsbehandlere og kommunale såvel som private aktører. Kurset byder på en konkret gennemgang af handleplaner som et redskab til at inddrage borgeren og koordinere indsatsen, og vi ser på, hvornår der skal tilbydes / udarbejdes en handleplan, indholdet i handleplanen, samspil med andre planer. Vi ser på, hvordan handleplanen kan bruges til at målrette indsatsen for socialpædagogisk støtte efter § 85 og botræning efter § 107 og hvad forskellen er på § 141 planen og den personlige (behandlings) plan hos udbyder er 

Støtte til voksne med handicap
Kurset giver et overblik over servicelovens handicapkompenserende ydelser og samspillet mellem disse og andre tilgrænsende bestemmelser i såvel serviceloven som anden lovgivning. Vi tager et kig på sammenhængen mellem f.eks. §§ 83, 84, 85, 86, 95, 96, 97, 98, 99, 103, 104, 107 og 108 og det nødvendige samarbejde og koordinering. 

Nye målgrupper i Jobcentret
Kurset henvender sig til alle, der i deres arbejde skal rådgive borgere i forhold til at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Formålet er at give Jobcentre og andre aktører viden om autisme, ADHD m.v., redskaber og fif i sagsbehandlingen, når borgeren grundet sin funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at samarbejde om job. 

Offentlige støttemuligheder, når den (unge) voksne har ADHD
Få et overblik over støttemulighederne, når den voksne har ADHD. Vi ser på funktionsevnen, samarbejdet med og inddragelse af borgeren, de konkrete støttemuligheder og ikke mindst koordinering af indsatsen. 

Hvad er autisme, og hvordan arbejder vi med denne borgergruppe

 Hvad er kardinalsymptomerne på autisme, hvordan afklarer vi funktionsevnen og hvilke metoder kan vi anvende, når vi skal inddrage voksne med autismespektrumsforstyrrelser i deres egen sag

 

Foredrag og kurser for brugerorganisationer og andre

Brugerorganisationer, patientforeninger, handicapgrupper kan henvende sig og få tilrettet et foredrag / kursus, så det passer til det behov, I har. Nedenstående er eksempler på foredrag, jeg holder forskellige steder. 

Overgangen fra ung til voksen – når den unge har et handicap
Unge, der fylder 18 år, er i retslig forstand voksne med ret til at bestemme over deres eget liv. Mange unge med handicap har dog fortsat et stort behov for støtte fra forældre og andre pårørende. Vi ser på, hvordan og i hvilket omfang forældre kan give slip og lade den unge klare tingene selv. Vi ser også på hvilke ydelser og støttemuligheder der ophører, hvilke ydelser der kan fortsætte, og hvilke der evt. kan erstatte dem, der ophører. Endelig giver kurset et overblik over de konkrete støttemuligheder for unge voksne med handicap. 

Overgangen fra ung til voksen – når den unge har vanskeligheder indenfor autisme / ADHD
Unge, der fylder 18 år, er i retslig forstand voksne med ret til at bestemme over deres eget liv. Mange unge med autisme eller ADHD har dog fortsat et stort behov for støtte fra forældre og andre pårørende. Vi ser på, hvordan og i hvilket omfang forældre kan give slip og lade den unge klare tingene selv. Vi ser også på hvilke ydelser og støttemuligheder der ophører, hvilke ydelser der kan fortsætte, og hvilke der evt. kan erstatte dem, der ophører. Endelig giver kurset et overblik over de konkrete støttemuligheder for unge voksne med handicap. Foredraget henvender sig til forældre og andre pårørende med unge med autisme eller ADHD 

Offentlige støttemuligheder for børn og unge med handicap
Foredraget henvender sig til forældre med børn med handicap og byder på gennemgang af spillereglerne for samarbejdet med kommunen, reglerne om § 41 merudgifter og § 42 tabt arbejdsfortjeneste, tilskud til medicin og tilgrænsning til andre bestemmelser f.eks. hjælpemidler og eller børnebestemmelserne om særlig støtte. Foredraget tilrettes den konkrete deltagerkreds / forening, og eksemplerne i foredraget omhandler den lidelse / diagnose, børnene har. 

Støtte til familier med børn med funktionsnedsættelser eller kroniske sygdomme
Samarbejdet med kommunen, regler for sagsbehandling, støttemuligheder i serviceloven, støtte til dagtilbud og SFO og støttemuligheder i skolen. 

Bisidderkursus
Kurset gennemgår rammene for kommunernes sagsbehandling, bl.a. indkredsning af, hvad en myndighed er, kravene til sagsbehandlingen, handleplaner, krav om og til begrundelser for afgørelser, klagesystemet. Vi drøfter desuden, hvordan bisidderen agerer i disse rammer 

Foredrag for forskellige patientforeninger
Tilskudsregler til medicin og andre merudgifter, handicaptillæg til SU, sygedagpengereglerne, revalidering, fleksjob og førtidspension, rejsesygesikring Gennemgang af støtte muligheder for dækning af merudgifter efter servicelovens § 100 til f.eks. diabetikere, samt en gennemgang og drøftelse af, hvad man som diabetiker skal være opmærksom på, når man rejser i udlandet

 

Inge Louv | Tlf. 21 41 13 65 | ingelouv@mail.dk