top of page

EKSTRA § 42 beregnerkursus på Teams med 15 % onlinerabat - lille hold

Har I udfordringer med beregning af § 42, svært ved at finde indtægtstab og beregningsgrundlag, hvordan er det med pensionsbidrag og beregning af feriepenge - så hop på Teams og deltag i drøftelserne på et lille hold med max 15 deltagere

Tilmelding lukket
Udsolgt

31. maj 2023, 09.00 – 15.30

Alle får link til deltagelse via Teams

Yderligere information

På grund af særlig stor interesse udbyder vi endnu et beregnerkursus i § 42.

På opfordring har vi her sammensat en kursusdag for de medarbejdere, der skal foretage beregning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, da der altid opstår nye udfordringer og nye snubletråde i arbejdet, ligesom nye medarbejdere eller omlægning af opgaver ofte vil medføre et behov for opkvalificering.

Efter en kort gennemgang af betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste, vil vi bevæge os over i den praksisnære gennemgang af beregningerne.

Med afsæt i begrebet ´mistet indtægt´ leder vi sammen efter modtagers normale indtjeningsevne, hvorefter vi går på jagt efter det tab, modtageren lider ved sit arbejdsophør for at passe barnet. Herved opnår vi et relevant og retvisende beregningsgrundlag.

De største udfordringer finder vi hos selvstændige erhvervsdrivende, men også hos lønmodtagerne kan en lønseddel skabe knuder – hvad er den normale løn, hvordan er det med tillæg, hvornår og hvordan beregnes pensionsbidrag, har ny ferielov betydning osv.

I løbet af dagen kommer vi omkring

- mistet indtægt for lønmodtagere og selvstændige

- beregningsgrundlag for lønmodtagere og selvstændige

         o løbende og ad hoc

         o hvad er seneste indtægt, hvornår er der ret til ny beregning

- pensionsbidrag – hvem er omfattet, hvornår skal der satsreguleres og hvornår skal der ikke

- sparede udgifter – hvordan indgår behandlingsmæssige tilskud og hvordan med befordring

- ferietillæg – hvem er omfattet

- ophør – særlige regler

Dagen vil veksle mellem oplæg fra underviseren, spørgsmål fra deltagerne og debat i plenum. Deltagernes egne eksempler vil blive anvendt, og relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen vil indgå.

Underviser Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Pris Der ydes 15 % onlinerabat, så prisen er 2.252,50 kr. + moms. 

Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her

Tilmelding er mulig helt ind til kursusstart – tilmeldingen er dog bindende fra en måned før kurset 

Share This Event

Event Info: Events
bottom of page