Et nørdekursus om merudgifter, barnets lov § 86, Horsens
Kæmper du med merudgifter til forældre og drømmer du om en dag, hvor du i selskab med andre nørder kan udfordre sektoransvar, snitflader m.v.? Så kom på kursus for rådgivere og administrative medarbejdere med solid erfaring i merudgifter og lyst til en spændende dag med fælles refleksioner ....
22. apr. 2024, 09.00 – 15.30
Scandic Opus Horsens, Egebjergvej 1, 8700 Horsens, Danmark
Yderligere information
Nu er der igen mulighed for at deltage i et kursus, der kræser for de garvede merudgiftsnørder på børneområdet! Selvom merudgifterne har holdt flyttedag fra servicelovens § 41 til barnets lov § 86, er sagsbehandlingen fortsat en udfordring for kommunerne. Bedst som man tror, man har fat om det, sker der et eller andet f.eks. nye afgørelser fra Ankestyrelsen. Selv de mest erfarne medarbejdere kan derfor have brug for en dag, der er dedikeret til den kringlede paragraf og de udfordringer, den bringer med sig.
Der er undervisning kl.9.00 – 15.30 med morgenbuffet fra kl.8.30
Indhold
De basale regler springer vi over, for dem kender vi, og vi dykker direkte ned i det, der er særlig interessant og udfordrende f.eks. udvalgte afgørelser fra Ankestyrelsen.
Vi stiller skarpt på sektoransvaret samt den faglige vurdering og drøfter, hvordan vi kan anvende og vægte de mange indsamlede oplysninger, og i hvilke situationer vi bør supplere oplysningsgrundlaget.
Vores dag sammen byder på fokusemner som:
- hvornår er der tale om en forsørgelsesudgift
- hvad er en merudgift – vi ser på de mere finurlige af slagsen
- hvordan sikrer vi det rette oplysningsgrundlag i de tilfælde, hvor vi (næsten) kun har forældrenes udsagn – hvem kan vi spørge, og hvordan kan vi spørge
- hvordan kan forældrene sandsynliggøre en merudgift
- hvilke bestemmelser går forud for § 86, hvornår går § 86 forud for andet, og i hvilke situationer kan eller skal § 86 supplere andre bestemmelser – herunder hvordan vi kan tolke afgørelser fra Ankestyrelsen, der somme tider kan synes modsatrettede
Med afsæt i Ankestyrelsens principmeddelelser stiller vi særlig skarpt på sektoransvar og snitflader og drøfter, om der er områder og emner, der bør udfordres.
Undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat i plenum og spørgsmål fra deltagerne.
Målgruppe Dagen henvender sig til erfarne medarbejder, der i deres arbejde rådgiver eller træffer afgørelse efter servicelovens § 86. Der er tale om et nørdekursus med særligt fokus på sektoransvar og omsætning af Ankestyrelsens afgørelser.
Underviser Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv.
Pris Deltagergebyr 2.750 kr. + moms, som dækker undervisning og undervisningsmaterialer samt morgenbuffet, frokost og eftermiddagskaffe og kage.
Læs her om Erly Bird rabat og alt om priser, rabatter og praktiske oplysninger
Tilmelding er mulig helt frem til kursusstart – tilmeldingen er dog bindende fra en måned før kurset
OBS Du kan med fordel tilmelde sig dig begge nørdekurser, barnets lov § 86 og barnets lov § 87 og få 10 % rabat, så prisen for de 2 sammenhængende dage er 4.950 kr. + moms