top of page

Inddragelse og børnesamtale, når barnet har en funktionsnedsættelse

Hvordan sikrer vi inddragelse af børn - også børn med nedsat funktionsevne.... Og hvordan adskiller børnesamtalen med børn med nedsat funktionsevne sig fra andre børnesamtaler? Få input og idéer og deltag i gode faglige drøftelser

Dato aftales

Sted aftales

Yderligere information

Med barnets lov har kommunerne fra 1.januar 2024 pligt til at inddrage barnet i sagsbehandlingen uanset, om det er et barn med sociale udfordringer eller et barn med nedsat funktionsevne og uanset hvilken ansøgning eller henvendelse, der er tale om.

Der sker dermed et markant skift i sagsbehandlingsreglerne for vurdering af støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres forældre, og det kan give en række udfordringer i kommunerne.

Mange sagsbehandlere har deltaget i kurser i børnesamtalen men savner de særlige vinkler, samtalen med børn og unge med handicap kræver. Der er ingen tal for, om det primært er børn med fysisk eller med psykisk nedsat funktionsevne, der tales eller ikke tales med, men man kan formode, at børn og unge uden sprog samt børn og unge med udviklingsforstyrrelse eller mental retardering kan være en udfordring for sagsbehandleren.

Hvor, hvornår og hvor meget? Kurset kan rekvireres hjem til kommunen og tilpasses kommunens konkrete behov.

  • I står for lokale og forplejning, mens vi har ansvaret for undervisning og undervisningsmateriale
  • Der er undervisning fra kl. 9.00 - 15.30 – gerne med morgenkaffe fra kl. 8.30, så folk kan ankomme og få snakket af, inden vi starter.

Indhold og udbytte  På kurset kommer vi grundigt rundt om regler, udfordringer, forberedelse, gennemførelse og opfølgning på samtaler med og inddragelse af børn og unge.

Indledningsvis sætter vi rammen for de lovgivningsmæssige regler, hvorefter vi glider over en drøftelse af forskellen på børnesamtalen med socialt udsatte børn og børn med funktionsnedsættelse. Vi kommer omkring de udfordringer, der kan være i forhold til de forskellige handicapgrupper, og herunder de særlige kendetegn, der er for samtale med børn og unge med nedsatte kommunikative evner. 

Vi tager et kig på

  • hvornår skal vi tale med barnet – hvornår kan vi undlade
  • hvordan sikrer vi barnets perspektiv uden direkte kontakt
  • hvordan sikres bisidder til barnet
  • hvordan forbereder og gennemfører vi samtalen
  • hvad er vigtigt at følge op på efter samtalen

Vi stiller skarpt på formålet, når vi skal forberede os forud for samtalen, gennemførelse af samtalen og opfølgning på samtalen - hvad sker der bagefter. Du vil gå herfra med inspiration og redskaber til i højere grad at inddrage af børn med nedsat funktionsevne.

Kurset kan tilrettelægges som et én dags eller 2 dages kursus afhængig af deltagerkreds og indhold. Lad os tage en snak om jeres ønsker og behov.

Målgruppe Kurset er rettet mod de medarbejdere, der behandler henvendelser om hjælp og støtte – herunder de medarbejdere, der i forbindelse med screening, afdækning eller undersøgelse af barnets og familiens behov skal inddrage barnet, ligesom medarbejdere, der skal varetage udførelsen af de indsatser, der er besluttet, kan have gavn af dagen.

Dagen vil veksle mellem oplæg fra underviseren, summe-pauser og øvelser samt drøftelser i plenum, og undervejs vil deltagerne blive præsenteret for metoder, redskaber og fif i kommunikationen med børn og unge med nedsatte kommunikationsevner.

Underviser: socialrådgiver – handicapkonsulent Inge Louv

Kontakt Inge Louv på mail@ingelouv.dk om et konkret tilbud, pris mv. Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her

Share This Event

Event Info: Events
bottom of page