top of page

ON-LINE-kursus med rabat! Få overblik og kom godt fra START på voksenområdet

Et kursus om servicelovens voksenbestemmelser for nyere rådgivere, konsulenter og ledere samt mere erfarne, der ønsker et brush-up.

Tilmelding lukket
Udsolgt

24. sep. 2020, 09.00 – 16.00

Alle får link til deltagelse via Teams

Yderligere information

Som ny rådgiver på området kastes man direkte ud på det dybe og kommer derfor ofte hurtigt i gang med at træffe afgørelser efter konkrete lovbestemmelser uden at have det fulde overblik over sammenhængen i reglerne. Dette kursus kan bidrage til, at du ikke kommer skævt fra start, men tværtimod får overblik og større selvtillid omkring dine arbejdsopgaver.

Der er undervisning fra kl.9.00 - 16.00, og der indlægges de nødvendige pauser undervejs.

Indhold og udbytte I løbet af kurset ser vi på de sagsbehandlingsregler, som giver særlige problemer i praksis, og som har betydning for de bestemmelser, mange voksenrådgivere skal vurdere og træffe afgørelse om.  Kurset giver dig overblik over og indføring i servicelovens voksenområde med en praksisnær gennemgang af voksenbestemmelserne og et kig på, hvordan de kan spille sammen. Vi kommer rundt om servicelovens

  • § 85 socialpædagogisk støtte
  • § 107 og § 108 botilbud – herunder om beregning af egenbetaling
  • § 129 hvordan sikrer du, at flytninger sker lovligt, når borgeren ikke kan give samtykke
  • § 100 om nødvendige merudgifter (kun i forhold til bolig)
  • § 103 beskyttet beskæftigelse og § 104 aktivitets- og samværstilbud samt befordring
  • § 97 ledsagelse

samt

  • indføring i Voksenudredningsmetoden, VUM
  • kort om de forskellige former for værgemål

I løbet af dagen vil de almindelige sagsbehandlingsregler blive berørt.

Målgruppe Temadagen henvender sig til nyere og mindre erfarne rådgivere samt ledere og andre, der har behov for et brush-up på reglerne for voksne indenfor Handicap- og Psykiatriområdet.

Underviser: Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv.  Undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat og spørgsmål fra deltagerne.

Pris Deltagergebyr 2.395 kr. rabat + moms Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her

Da kurset afholdes on-line på Teams, ydes der en rabat på 15 %, der fratrækkes fakturaen.

Tilmelding er muligt helt indtil kursusstart – tilmeldingen er dog bindene fra en måned før kurset

Share This Event

Event Info: Events
bottom of page